Kanalisering

 

Kanalisering er en højere form for clairvoyance, en evne til at komme i kontakt med højere og dybere  bevidstheds-niveauer, der åbner for et stort forråd af visdom og vejledning.

Kanalisering er også en mulighed for at få skærpet fokus på den der indre stemme som vi af forskellige årsager glemmer at lytte til når det gælder os selv.

Ved kanalisering har man kontakt til sin personlige guide, som er en ven, der altid er der, parat til at elske, opmuntre og yde støtte.

Kanalisering bruges i rådgivningsarbejde under forskellige former for terapi, healing, massage og i kreative processer indenfor tekster, musik, maleri etc.

Kanaliserings Kursus


 

At kanalisere betyder, at modtage budskaber fra guider på højere bevidsthedsplaner eller fra sit eget højere selv – en evne som flere og flere føler sig i kontakt med, glimtvis eller i længere forløb.

Kanaliseringskurset giver dig mulighed for at åbne for din kanal til et enormt forråd af visdom og vejledning.

Når man først går i gang, viser det sig ofte at være langt lettere end forventet; hvilket dog ikke betyder, at der ikke kan opstå en vis usikkerhed i begyndelsen. Den vigtigste forudsætning for at opnå forbindelse til en guide er, at man ønsker det..!

En guide fjerner ikke de vanskelige situationer i ens liv, men man lærer at forstå situationerne og at se flere valgmuligheder i dem. Det drejer sig ikke kun om, at fornemme hvad fremtiden bringer, men også om at styrke sit valg i nuet.

Den sindstilstand, hvori man kanaliserer, ligner de øjeblikke, hvor inspirationen flyder frit, og kanalisering kan derfor bruges til, at blive mere kreativ på alle livets områder.

Kanalisering kan bruges til at få svar på alt, fra de mest dagligdags spørgsmål til de mest udfordrende åndelige spørgsmål, men det vigtigste for guiderne er, at formidle budskaber til den spørgende om, hvad der er det højere formål med hans eller hendes liv.

Du har nu mulighed for, at tilmelde dig kanaliseringskursus på følgende weekends:

2024: 13 + 14 april UDSOLGT.
2024: 25 + 26 MAJ

Hvem kan deltage ?

Som tidligere beskrevet har flere og flere en evne til at føle sig i kontakt med sin højere bevidsthed.

Alle, der virkelig ønsker det, kan lære det!

Kursusbeskrivelse

Du vil lære at arbejde med kanaliseringsteknikker, meditation, energier og afslapning.

Du vil, ved hjælp af disse øvelser, få mulighed for at få kontakt til din egen personlige guide/vejleder/skytsånd.

 

Formål med kurset

Det vil give dig en indre ro, glæde og tryghed. Nogle oplever ligefrem en lykkefølelse.

Kurset vil også give dig et større overskud i din hverdag, samt hjælpe dig et stort skridt frem i dit liv.

Kursusgennemførelse

Kursus afholdes over 2 hele dage.

Der bliver serveret dejlig frokost samt lidt godt i pauserne.

Du vil modtage bevis for gennemført kursus.

Tilmelding

Kontakt mig pr. mail eller telefon og få oplysning om de næste kursusdatoer.

Pris:

kr. 2.500,00